JUNIOR PIGER (2003-2006)

SÆSONSTART UGE 33
Tilmelding
DENNE SIDE ER OPDATERET FOR SÆSON 2019/2020 🙂

Holdbeskrivelse

Holdet er for piger i junioralderen, som gerne vil give den gas med saltoer, flikflak og skruer i vores nye faciliteter, midt i Roskilde. Vi tager udgangspunkt i pigernes niveau og bygger alles færdigheder op fra en god grundbase, mens vi træner nye tricks i de mange trampoliner og springgrave der står klar i vores nye springcenter.

Holdet stiller flere hold i konkurrence, så alle får mulighed for at træne og konkurrere med og mod gymnaster på samme niveau som dem selv.

Rytme

På rytmesiden vil vi også have fokus på udvikling og fysisk træning. Vi vil gennem fysisk træning bygge gymnasternes fysik op til at mestre flere nye momenter, som skal integreres i en ny koreografi.

Spring
Vi står klar til at udfordre pigernes mod og motorik i nogle af Danmarks absolut bedste faciliteter! Uanset hvad dit niveau er når vi starter sæsonen op, så lover vi masser af sjov, leg og, udfordring og udvikling.

På springbanen skal vi arbejde med alt fra araber-flikflak og kraftspring til strakte saltoer med skruer samt indspringssaltoer.

På trampet er målet at kunne udføre strakte saltoer med skruer og samt dobbelt saltoer med skruer, hvis man når så langt.

Fælles for redskaberne er, at vi arbejder pigerne op helt fra bunden og starter med at skabe en god solid grundteknik, som senere gør, at de kan udvikle sig hurtigere. Vi vægter teknik og styrke højt, da vi ved at det skaber en mere stabil udvikling, og så prioriterer vi teknisk udvikling, forudsætninger og sikkerhed højt, da vi har store planer for pigernes udvikling!

Generelt
Træningerne vil ikke kun give pigerne en større kunnen indenfor spring og rytmisk gymnastik. TeamGym giver pigerne en høj grad af forståelse for, hvordan hårdt arbejde betyder hurtigere og mere stabil udvikling, samt bedre resultater til konkurrence. De vil lære at være disciplinerede omkring træningen og lære, hvordan man er et hold, der samarbejder om opgaverne. Udover det skal pigerne selvfølgelig have det rigtig godt på holdet og glæde sig til at komme til træning, da gymnastik i denne form bare er det fedeste for piger i teenagealderen!

Gymnastisk har vi fokus på at give pigerne de bedste forudsætninger for at udvikle sig hele vejen til de bliver dygtige seniorgymnaster. Det betyder at en stor del af træningen vil tage udgangspunkt i grundteknik og indøvelse af de mest teknisk korrekte bevægelsesmønstre. Derudover stræber vi også efter at give pigerne de fysiske forudsætninger for at blive i gymnastikken i mange år. Det forsøger vi at opnå gennem forebyggende stabilitetstræning og tung styrketræning, så de kan klare de høje belastninger og kræfter som vi arbejder med i gymnastik.

Som et nyt tiltag, vil dem der har lyst til at træne Crossfit, mødes udvalgte dage og lave noget solid styrketræning i et Crossfitcenter. Det er et træningstilbud som er inkluderet i kontigentet.

Som forældre er i mere end velkommen til at tage fat i os eller skrive en besked, hvis I brænder inde med nogle spørgsmål. Vi vil i starten af sæsonen indkalde til et forældremøde, hvor vi vil komme ind på lidt af det hele.

Derudover håber vi at i vil være med til at bakke op om pigerne og vores plan for deres udvikling, som blandt andet betyder, at pigerne skal lære at arbejde disciplineret både i hallen og derhjemme med ”gymnastiklektier”.

Vi glæder os til at se så mange friske piger som overhovedet muligt!

HOLDSPONSORER

Træningstider

Mandag kl. 19.00 – 21.30 Spring (Idrættens Hus)
Onsdag kl. 17.00 – 19.30 Spring (Idrættens Hus)
Fredag kl. 16.30 – 19.00 Rytme (Idrættens Hus)

 

Træningssteder

Idrættens Hus Roskilde, Kildegården 1, 4000 Roskilde

Kontingent

5500 kr per sæson

Kontingentet stiger med 10% pr. 1. oktober, hvis ikke man er indmeldt inden da.


Tilmelding og betaling skal ske inden den 1. oktober

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.


Øvrige udgifter

Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (800-1000 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

Trænere

Simon Smedegaard

Simon Smedegaard

Chefspringtræner

+45 24 40 64 29

simon.smedegaard@roskildeteamgym.dk

Cecilie Eschricht

Cecilie Eschricht

 

Chefrytmetræner

 

Frank Veje Jakobsen

Frank Veje Jakobsen

 

Springtræner

 

Mie Liljendahl

Mie Liljendahl

 

Springtræner

 

Selma Rose

Selma Rose

 

Rytmetræner

Annabel Laine

Annabel Laine

 

Rytmetræner

Frederik Lundborg

Frederik Lundborg

 

Springtræner

 

Christoffer Nayberg

Christoffer Nayberg

 

Springtræner

Karina Lyseen

Karina Lyseen

 

Holdleder