Pico piger og drenge 23/24

Antal tilmeldte: 29/30 Årgang: 2018-2021 Pris: 825,00 DKK
20/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Søndag 08:30-09:30
Instruktør: Marc Hougaard
Beskrivelse

Roskilde TeamGym Picohold er for drenge og piger.

Picoholdet bruger den store springhal som legeplads, hvor der er mulighed for at udforske trampoliner og springe ned i skumklodser. Børnene kan lege med hinanden eller forældrene om end det er gennem gymnastikken eller ved at bruge redskaberne som legetøj.

Forældre er altid med i træningen.

Marc Haugaard er ansvarlig på Picoholdet.

På Picoholdet er der ikke nogen planlagt træning. Forældrene er sammen om at stå for træningen/legene.
Der er mulighed for at blive til lidt hygge i køkkenet efter træningen, til dem der måtte have lyst. 

Tilmeld dig og betal når tilmeldingen er åben, så har du sikret dig en plads på holdet 

Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 15 september.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 15. september, kontingentet stiger med 10%, hvis ikke man er indmeldt inden da.

​VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Nano piger og drenge 23/24

Antal tilmeldte: 65/65 Årgang: 2016-2018 Pris: 1.050,00 DKK
20/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Søndag 15:00-16:30
Instruktør: Morten Bjørneboe Naggie Kirstine Emilie Camel Bjørneboe Felia Bjørneboe Dicte Hee Gade Simone Skougaard Thea Chor Bjørn Lærke Matzen Lysgaard Thilde Jersing Julie Walhovd Nanna Kærgaard Wissing Liva Müller Stig Damkjær
Beskrivelse

Lær TeamGym – helt fra bunden.
Roskilde TeamGym Nanohold er for drenge og piger årgang 2016-2018

Nanoholdet er en introduktion til det at være TeamGym-gymnast, hvor vi arbejder med spring og rytmiske bevægelser gennem leg og redskabsbaner.
Vi skal også træne de gymnastiske grundelementer som håndstand, kropspositioner, balancer og selvfølgelig prøve kræfter af med alt fra kolbøtter til vejrmøller og efterhånden endda saltoer!
Vi laver tillidsøvelser, legekonkurrencer hvor man kan vinde eller tabe som team og andre øvelser, der forbereder gymnasterne til, at blive gode gymnaster.

Nanoholdet deltager i lokale opvisninger.

Nanoholdet har fast træningstid hver søndag, i Roskildes store springcenter.

Forældre vil være henvist til balkonen.

Tilmeld dig og betal når tilmeldingen er åben, så har du sikret dig en plads på holdet 
Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 15 september.


Tilmelding og betaling skal ske inden den 15. september, kontingentet stiger med 10%, hvis ikke man er indmeldt inden da.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Micropiger 23/24

Antal tilmeldte: 49/50 Årgang: 2013-2016 Køn: Kvinder Pris: 5.693,00 DKK
14/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Mandag 16:30-18:30Fredag 16:00-18:00 Idrættens Hus Roskilde (Rytmesal) Søndag 12:30-14:30
Instruktør: Anna Hald Stefan Rau Kristoffersen Felia Bjørneboe Malou Albrechtsen Thilde Jersing Jack Mechlenborg Alberte Schousboe Liva Müller Freja Vargas Lærke Rau Amalie Uno Ekdahl Kaysa Alfrida Amtoft Lætgaard Charleen Isabell Brygmann Julie Hoppe
Beskrivelse

Mikro-pigerne er et konkurrencehold for piger som er vilde med gymnastik og har lyst til at springe og prøve kræfter med nogle nye og udfordrende spring. Udover spring, skal pigerne også lære en rytmisk serie til konkurrencerne, med fokus på flotte og svære momenter, samt smidighed og styrke.

Holdet er en del af Roskilde TeamGyms strategi om at lære gymnaster den rette springteknik, de rigtige teknikker i rytme/momenter og frem for alt den rette indstilling der gør dem til gymnaster der udvikler sig og bygger ovenpå den helt rigtige teknik og bygger nogle af Danmarks dygtigste gymnaster op. Samtidig får man gymnastik-oplevelser man ikke kan få andre steder ved at være i et miljø der både er fantastisk støttende og motiverende.

Rytme:
Rytmeserien vil blive lavet af en af klubbens dygtige rytmetrænere og vil blive indlært omhyggeligt og på en måde så holdet bliver knivskarpt op mod sæsonens konkurrencer.
Rytme momenttræning vil blive en fast del af alle træninger.

Spring:
Med fantastiske faciliteter i et af Danmarks flotteste springcentre står vi klar med et hold meget rutinerede og erfarne trænere. Trænere der har skabt mange fremragende gymnaster henover årene står klar til at sikre at mikropigerne bliver oplært med de helt rigtige og stabile grundteknikker der gør at udviklingen i de næste mange år går hurtigere.

På mikropige holdet har vi fokus på styrketræning, smidighed og momenttræning – udstråling og selvtillid – samt troen på egen – og holdets succes.

På både spring og rytmesiden vil mikropigerne møde mange udfordringer og få en masse oplevelser. Nogle af pigerne har allerede prøvet det i den foregående sæson og andre skal til at lære, hvad det vil sige at træne hårdt og målrettet. Pigerne vil møde stor fremgang med deres spring og momenter. Det er Lysten til at træne der vægter tungest.

Holdets gymnaster skal ud fra niveau deltage i følgende events:
* Teamgym konkurrencer
* DGI’s forårsdage (alle)
* DGI’s sommerdage ved Fjorden (alle)
* RTG GALLA opvisning (alle (sæson afsluttende)).

For at være en del af Roskile Teamgyms mikropige hold forventes at man kommer til alle træninger og man skal være motiveret og engageret.

Træner-Teamet vægter rytme momenterne ligeså højt som springniveau ved udtagelse af de forskellige hold derfor vil der i perioder være særligt fokus på momenterne og derfor vil der også være hjemmetræning af momenter.
Gymnaster på holdet der er udtaget på et TeamGym hold, er IKKE nødvendigvis udtaget til at deltage i den enkelte konkurrence, men kan evt være tilknyttet som reserve til det enkelte hold under en konkurrence (til næste konkurrence kan det være anderledes).

Der vil være ekstra udgifter til en opvisnings/konkurrence-dragt, konkurrence licens til GymDanmark samt transport til konkurrencer, opvisninger mv.

Kontingentet er inklusiv en lang sæson der går fra uge 33 i august til og med juni sommeren 2024 – SAMT incl. konkurrence og opvisningens gebyrer.

Tilmeld dig og betal når tilmeldingen er åben, så har du sikret dig en plads på holdet 

Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 15 september.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 15. september, kontingentet stiger med 10%, hvis ikke man er indmeldt inden da.

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.


Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Microdrenge 23/24

Antal tilmeldte: 22/50 Årgang: 2013-2016 Køn: Mænd Pris: 3.933,00 DKK
14/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal/(Rytme)) Mandag 16:30-18:30 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Onsdag 16:00-18:00
Instruktør: Alexander Møller Madsen Vickie Gravesen Jack Mechlenborg Malte Lyberg Gravesen Charleen Isabell Brygmann Sophia Risbjerg Hansen
Beskrivelse

Er du fuld af energi og synes det kunne være fedt at lære at lave salto, flikflak og skruer, så kig med her!
Vi gentager succesen fra sidste sæson og starter igen i år et stærkt drengehold, med fokus på at have det sjovt. Drengene i denne alder er fulde af energi og potentiale, som vi er mere end klar til at forme til talent i vores fantastiske springcenter, midt i Roskilde!

Mange drenge i denne aldersgruppe har et stort potentiale, og vi vil gerne allerede nu opbygge en sund og stærk gruppe af talentfulde gymnaster, med fokus på at blive gjort klar, til konkurrencer i deres karriere. Efter at have skabt en masse dygtige mini, junior og seniordrenge starter vi helt fra bunden og bygger nogle nye årgange af stærke mikrodrenge der skal skabe klubben de næste mange år.

Spring
I vores lækre springcenter midt i Roskilde, står vi klar til at udfordre drengenes mod og motorik i nogle af Danmarks absolut bedste faciliteter! Uanset om du har prøvet spring før eller er ny i sporten, så lover vi masser af sjov, leg og udfordring og uanset, hvad dit startniveau er, så skal du nok udvikle dig en hel masse!
På springbanen skal vi arbejde med araber-flikflak til saltoer og kraftspring til saltoer. Hvis vi bliver rigtig dygtige sætter vi også skruer på saltoerne.
På trampet er målet at kunne udføre strakte saltoer med skruer og opbygge den nødvendige grundteknik, der er afgørende for deres videre udvikling. Alt det teknik der leges ind i drengene i disse helt unge år kommer til at præge resten af deres gymnastik liv – så det er vigtigt det læres på den rigtige måde.
Fælles for redskaberne er, at vi arbejder drengene op helt fra bunden og starter med at skabe en god solid grundteknik, som senere gør, at de kan udvikle sig hurtigere. Vi vægter teknik og styrke højt, da vi ved at det skaber en mere stabil udvikling, og så prioriterer vi teknisk udvikling højere end konkurrenceresultater, da vi har store planer for drengenes fremtidige gymnastikkarrierer.
På springsiden vil drengene møde mange udfordringer. Nogle af drengene har prøvet det før, og andre skal lære, hvad det vil sige at træne hårdt og målrettet. De vil opleve stor fremgang med deres spring. På banen vil vi arbejde med alt fra vejrmøller til araber-flik-salto med skrue(r), og på trampetten er målet strakte skruespring efterhånden som teknikken indøves i løbet af sæsonen. Den enkeltes niveau er ikke altafgørende når de starter på holdet, da de er så unge. Lysten til at træne vægter tungest.

Opstart
Man er mere end velkommen til at komme forbi hallen til et par ”prøvetræninger”, for at se hvad sej drengegymnastik er for en fisk. Husk et par shorts og en drikkedunk!
Glem ikke at det ikke betyder noget, at man måske ikke har lavet det før – det er lysten og viljen der tæller – så skal vi nok gøre dig super dygtig!

¨Konkurrencer¨ og opvisninger
Holdet er et begyndende konkurrencehold med mest fokus på udvikling, men også på prøvekonkurencer så drengene får en fornemmelse for sporten. Vi vil også deltage i diverse opvisninger, men dette bliver oplyst, når vi nærmer os nogle.

Generelt
Træningerne vil ikke kun give drengene en større kunnen indenfor spring og rytmisk gymnastik. TeamGym giver drengene en høj grad af forståelse for, hvordan hårdt arbejde og rigtig teknik betyder hurtigere og mere stabil udvikling, samt bedre resultater til konkurrence. De vil lære at være disciplinerede omkring træningen og lære, hvordan man er et hold, der samarbejder om opgaverne.
Udover det skal drengene selvfølgelig have det rigtig godt på holdet og glæde sig til at komme til træning, for gymnastik er det fedeste for seje drenge i den alder.
I Roskilde TeamGym har vi fokus på at give drengene de bedste forudsætninger for at udvikle sig hele vejen fra de første træninger til de er mikrodrenge, minidrenge, juniordrenge og engang nogle af landets dygtigste seniorgymnaster.
Det betyder at en stor del af træningen vil tage udgangspunkt i grundteknik og indøvelse af de mest teknisk korrekte bevægelsesmønstre. Derudover stræber vi også efter at give drengene de fysiske forudsætninger for at blive i gymnastikken i mange år. Det forsøger vi at opnå gennem forebyggende stabilitetstræning og tung styrketræning, så de kan klare de høje belastninger og kræfter som vi arbejder med i gymnastik.

TIl forældre
Som forældre er i mere end velkommen til at tage fat i os eller skrive en besked, hvis I brænder inde med nogle spørgsmål.
Vi vil i starten af sæsonen indkalde til et forældremøde, hvor vi vil komme ind på lidt af det hele. 
Til konkurrencer eller opvisninger deltager man selvfølgelig, også hvis man er reserve. Ud over alle træningerne, vil der være sociale arrangementer som camps, fællestræninger med de andre gymnaster fra Roskilde TeamGym, ture mm.
Forældrene forventes at hjælpe til ved mindst et større Roskilde TeamGym arrangement i løbet af sæsonen.
Der vil være ekstra udgifter til en opvisnings/konkurrence-dragt, samt transport til konkurrencer, opvisninger mv.
Kontingentet er inklusiv en lang sæson der går fra uge 33 i august til og med juni sommeren 2024 – SAMT incl. konkurrence og opvisningens gebyrer.

Tilmeld dig og betal når tilmeldingen er åben, så har du sikret dig en plads på holdet 

Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 15 september.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 15. september, kontingentet stiger med 10%, hvis ikke man er indmeldt inden da.

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.


Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Minipiger 23/24

Antal tilmeldte: 28/50 Årgang: 2011-2012 Køn: Kvinder Pris: 6.023,00 DKK
14/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Mandag 18:00-20:30Onsdag 16:30-19:00 Idrættens Hus Roskilde (Rytmesal) Søndag 14:30-17:00
Instruktør: Anna Hald Madeleine Lødrup Annabel Laine Emmelie Koch Jacobsen Emilia Laine Emma Westengen Anders Harck Amalie Uno Ekdahl Kaysa Alfrida Amtoft Lætgaard
Beskrivelse

Minipigerne er et konkurrencehold, for de piger som elsker gymnastikken, og gerne vil prøve at gå i
konkurrence med et hold. Til træningerne vil gymnasterne prøve kræfter med nye spring og
teknikker, samt rytmiske bevægelser og momenter. Ud over at man vil blive udfordret med spring
og rytme, vil man indgå i et tæt og socialt fællesskab, med de andre holdkammerater, der også
brænder for TeamGym.
 
I starten af sæsonen bliver man som gymnast præsenteret for grundteknikker, i banespring,
trampetspring og rytmiske momenter, som vil ligge grobund for udvikling gennem sæsonen. På den
måde arbejder vi målrettet med at udvikle nogle dygtige gymnaster med en masse færdigheder,
ikke kun gymnastisk, men også menneskeligt.
 
Vi vil gennem sæsonen blandt andet øve følgende:
- Rondat-flik-baglænder
- Kraft-salto
- Salto med skrue, både forlæns og baglæns
- Dobbeltsaltoer
- Spring over pegasus (springbord)
- Spring over gulv
- Piruetter
- Bevægelse til musik
 
Der er derudover stort fokus på styrketræning, smidighed, momenter, udstråling og selvtillid, samt
troen på sig selv og holdets succes.
 
Det forventes at man arbejder med en høj træningsmoral når man er i hallen, og der er mødepligt
til sat lige træninger, konkurrencer og opvisninger. Der vil være hjemmetræning i form af
styrketræning, smidighedstræning, momenttræning eller andet, som også forventes udført med
overbevisning.
 
Når man starter på minipigerne, ser vi gerne at man har prøvet kræfter med, eller kender til
følgende:
- Rondat/araber
- Flikflak
- Kraftspring
- Lukkede og strakte saltoer
- Forlæns og baglæns ruller/kolbøtter
- Split og spagat
- Håndstand/stå på hænder
 
Er man som gymnast ikke helt der, så kom alligevel og prøv det af. 
 
Som gymnast skal man ud fra niveau deltage i følgende events:
- TeamGym konkurrencer
- Diverse DGI-opvisninger
- RTG Gallaopvisning
 
Der vil op til hver konkurrence blive sat hold, som udelukkende er en trænerbeslutning. Det vil sige
at man IKKE nødvendigvis skal deltage i den enkelte konkurrence, selvom man er udtaget til
Minipigernes konkurrencehold. Men man vil være tilknyttet et hold som reserve og vil være med til
konkurrencen, men ikke med på gulvet.
Alle gymnaster skal dog deltage på gulvet til de forskellige opvisninger.
 
Ud over træningerne, vil der være forskellige sociale arrangementer, som fællestræninger med
andre hold fra RTG, holdture mm. som det også forventes man deltager i.
 
Som forældre forventer vi at man deltager i de forældremøder som bliver afholdt i løbet af
sæsonen. Det drejer sig som udgangspunkt i et ved sæsonstart, og et omkring december/januar.
 
Vi glæder os til en mega sjov, spændende og lærerig sæson med en masse timer i vores store
springcenter.
 
Tilmelding og betaling skal ske inden d. 15. september. Kontingentet stiger med 10%, hvis man ikke
er tilmeldt inden da.
 
Ønsker man alligevel ikke at deltage alligevel, kan man få sine penge
retur inden d. 15. september.
 
Kontingentet er inklusiv følgende:
- En lang sæson som går fra uge 33 i august, til og med juni sommeren 2024
- Deltagerbetaling til konkurrencer og opvisninger

 Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Minidrenge 23/24

Antal tilmeldte: 16/50 Årgang: 2011-2012 Køn: Mænd Pris: 4.813,00 DKK
16/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Onsdag 17:00-19:30 Idrættens Hus Roskilde (Springhal/(Rytme)) Søndag 16:30-19:30
Instruktør: Emil Woldger Peter Degling Sofie Christiansen Christian Larsen
Beskrivelse

Roskilde minidrenge er klar til en ny herlig sæson med træninger på Kildegårdens springcenter. Samlingen af en gruppe af unge, friske og glade drenge skaber de perfekte forudsætninger for gymnastisk udvikling og et stærkt fællesskab.
Er du fuld af energi og synes det kunne være fedt at lære at lave salto(er), flikflak og skruer, så er vi holdet for dig! Vi gentager succesen fra sidste sæson og starter igen i år et stærkt drengehold, som skal konkurrere mod andre hold, til forårets konkurrencer. Drengene i denne alder er fulde af motivation og potentiale, som vi er mere end klar til at forme til talent i vores fantastiske springcenter, midt i Roskilde!

Der vil i denne sæson blive implementeret rytme om søndagen, for at give nogle afvekslende træninger. Dette gør træningen lidt længere, hvilket giver rig mulighed for at nørde detaljer, både i forhold til spring og rytme. 

Rytme
Rytmeserien vil igen blive lavet af vores skarpe trænere. Vi vil omhyggeligt få indlært rytmeserien hos gymnasterne, således at de kan blive knivskarpe i rytmeserien, når vi nærmer os sæsonens konkurrencer. Vi kommer til at bruge mange timer på nye bevægelsesmønstre og seje momenter som drengene skal have indøvet, så de står knivskarpt.

Spring
Vi er klar til at udfordre drengenes mod og motorik i nogle af Danmarks absolut bedste faciliteter! Uanset om du har prøvet spring før eller er ny i sporten, så lover vi masser af sjov, leg og udfordring.
På springbanen arbejder vi blandt andet med strakte saltoer med skruer, dobbeltroterende spring og indspringssalto.
På trampet er målet at kunne udføre strakte saltoer med skruer og så begynde vi hurtigt at arbejdet med dobbelte saltoer med skruer. Men selvfølgelig starter vi lige der hvor dit niveau er, så alle synes det er sjovt at være med.

Man er mere end velkommen til at komme forbi hallen til et par ”prøvetræninger”, for at se hvad sej drengegymnastik er for en fisk. Husk et par shorts og en drikkedunk!
Glem ikke at det ikke betyder noget, at man måske ikke har lavet det før – det er lysten og viljen der tæller – så skal vi nok gøre dig super dygtig!

Konkurrencer og opvisninger
Holdet er et konkurrencehold med fokus på både udvikling og på resultater til konkurrencerne. Uanset antallet af gymnaster tillader det, vil vi opstille hold efter at så mange som muligt kommer i konkurrence – svarende til deres niveau.
TeamGym er en konkurrencesport og vi vil forsøge at balancere drengenes tekniske udvikling med de bedst mulige konlkurrenceresultater. Afhængigt af antallet af drenge, håber vi at kunne stille to hold til konkurrencerne, så alle kan konkurrere med og mod andre drenge på samme niveau. Alle deltager desuden i sæsonens opvisninger, hvor vi viser hvad vi har lært.

Som forældre er i mere end velkommen til at tage fat i os eller skrive en besked, hvis I brænder inde med nogle spørgsmål.

Der vil være ekstra udgifter til en opvisnings/konkurrence-dragt, konkurrence licens til GymDanmark samt transport til konkurrencer, opvisninger mv.
Kontingentet er inklusiv en lang sæson der går fra august (Uge 33) til og med juni sommeren 2024 – SAMT incl. konkurrence og opvisningens gebyrer.
Bemærk – ændrede trænings tider kan og vil forekomme ved specialtræninger.

Vi glæder os til at møde jer alle samme, gamle som nye, og starte endnu en lækker sæson op igen!

Tilmeld dig og betal når tilmeldingen er åben, så har du sikret dig en plads på holdet 

Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 15 september.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 15. september, kontingentet stiger med 10%, hvis ikke man er indmeldt inden da.

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.

Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Juniorpiger 23/24

Antal tilmeldte: 18/50 Årgang: 2007-2010 Køn: Kvinder Pris: 6.573,00 DKK
14/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Rytmesal) Mandag 18:30-21:00 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Onsdag 18:00-20:30Fredag 17:30-20:00
Instruktør: Annabel Laine Christian Bondeé Bastian Sander Skovrød Christoffer Vorsaa Vickie Gravesen Lucas Lyberg Gravesen
Beskrivelse

Holdet er for piger i junioralderen, som gerne vil give den gas med TeamGym, saltoer, flikflak og skruer i vores nye faciliteter, midt i Roskilde. Vi tager udgangspunkt i pigernes niveau og bygger alles færdigheder op fra en god grundbase, mens vi træner nye tricks i de mange trampoliner og springgrave der står klar i vores nye springcenter.

Holdet stiller flere hold i konkurrence, så alle får mulighed for at træne og konkurrere med og mod gymnaster på samme niveau som dem selv.

Rytme
På rytmesiden vil der være fokus på bevægelse og momenttræning. Vi vil gennem gymnastisk grundtræning opbygge fysik, kropsbevidsthed og bevægelighed, for at besidde evnen til at mestre nye momenter og udfordrende koreografier, herunder sæsonens konkurrenceserie.

Spring
Vi står klar til at udfordre pigernes mod og motorik i nogle af Danmarks absolut bedste faciliteter. Uanset hvad dit niveau er når sæsonen starter op, så lover vi masser af sjov, leg, udfordring og udvikling.

På springbanen vil der blive arbejdet med alt fra araber-flikflak og kraftspring til strakte saltoer med skruer, dobbeltroterende spring samt indspringssaltoer.

På trampet er målet at kunne udføre strakte saltoer med skruer samt dobbelt saltoer med skruer.
Fælles for redskaberne er, at vi arbejder pigerne op helt fra bunden og starter med at skabe en god solid grundteknik, som senere gør, at de kan udvikle sig hurtigere. Vi vægter teknik og styrke højt, for at skabe en stabil udvikling. Den tekniske udvikling, forudsætninger og sikkerhed vil blive prioriteret højt, da vi har store planer for pigernes udvikling.

Generelt
Træningerne vil ikke kun give pigerne et højere niveau indenfor spring og rytmisk gymnastik. TeamGym giver pigerne en høj grad af forståelse for, hvordan hårdt arbejde giver en hurtigere og mere stabil udvikling, samt bedre resultater til konkurrence. De vil lære at være disciplinerede omkring træningen og lære, hvordan man er et hold, der samarbejder om opgaverne. Udover det skal pigerne selvfølgelig have det rigtig godt på holdet og glæde sig til at komme til træning.

Gymnastisk har vi fokus på at give pigerne de bedste forudsætninger for at udvikle sig hele vejen til de bliver dygtige seniorgymnaster. Det betyder at en stor del af træningen vil tage udgangspunkt i grundteknik og indøvelse af de mest teknisk korrekte bevægelsesmønstre. Derudover stræber vi også efter at give pigerne de fysiske forudsætninger for at blive i gymnastikken i mange år. Det forsøger vi at opnå gennem forebyggende stabilitetstræning og tung styrketræning, så de kan klare de høje belastninger og kræfter som vi arbejder med i gymnastik.

Som forældre er i mere end velkommen til at tage fat i os eller skrive en besked, hvis I brænder inde med nogle spørgsmål. Vi vil i starten af sæsonen indkalde til et forældremøde, hvor informationer om holdet, sæsonen og konkurrencer vil blive uddybet.

Derudover håber vi at I vil være med til at bakke op om pigerne og vores plan for deres udvikling, som blandt andet betyder, at pigerne skal lære at arbejde disciplineret både i hallen og derhjemme med ”gymnastiklektier”.

Kontingentet er inklusiv en lang sæson der går fra uge 33 i august til og med juni sommeren 2022 – SAMT incl. konkurrence og opvisningens gebyrer.

Vi glæder os til at se så mange friske piger som overhovedet muligt!

Tilmeld dig og betal nu, så har du sikret dig en plads på holdet 😊
Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 1 oktober.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 1. oktober.

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.

Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Juniordrenge 23/24

Antal tilmeldte: 12/50 Årgang: 2007-2010 Køn: Mænd Pris: 6.573,00 DKK
16/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Onsdag 18:00-20:30Fredag 17:30-20:00 Idrættens Hus Roskilde (Rytmesal) Søndag 17:00-19:30
Instruktør: Nicolai Green Olsen Olivia Olsen Vickie Gravesen Noah Magnus Lasse Pilegaard
Beskrivelse

Individuel udvikling – personlige og holdbaserede målsætninger, bevægelsesglæde og progression er kodeordene for den kommende sæson. Holdet fungerer som et konkurrencehold med deltagelse i sæsonens Teamgymkonkurrencer.

Vi fokuserer på struktureret og målrettet træning med den enkelte gymnast i centrum, dvs. en blanding af individuelle og holdbaserede målsætninger, selvfølgelig med holdpræstationen i fokus.

Vi lægger stor vægt på funktionel grundtræning, og der integreres fast styrketræning til springtræningerne.

Som gymnast på holdet vil du blive forankret i holdet både omkring de rent tekniske områder, men også i stor grad indenfor det sociale aspekt.

På trods af at holdet fungerer som et konkurrencehold, er der også plads til dig som ønsker at holde gymnastikken ved lige uden nødvendigvis at skulle konkurrere.

På springsiden vil vi arbejde videre med at optimere drengenes nuværende niveau og ydermere lægge stor vægt på tekniktræningen af basiselementerne indenfor trampet og tumbling.

På rytmesiden vil vi i år arbejde med en helt ny koreografi og vi vil naturligvis arbejde med en endnu større optimering af de bevægelsesmæssige kvaliteter i koreografien. Dette krydres selvfølgelig med en masse spændende tekniktræning til momenter og optimering af drengenes bevægelseskvaliteter.

Spring- og rytmetræningerne vægtes ligeligt i relation til den endelige holdsætning.

Kontingentet er inklusiv en lang sæson der går fra uge 33 i august til og med juni sommeren 2024 – SAMT incl. konkurrence og opvisningens gebyrer.

Tilmeld dig og betal når tilmeldingen er åben, så har du sikret dig en plads på holdet 

Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 15 september.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 15. september, kontingentet stiger med 10%, hvis ikke man er indmeldt inden da.

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.

Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.


VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Senior Damer og Herrer holder sabatår i 23/24

Antal tilmeldte: 0 Årgang: 1950-2006 Pris: 0,00 DKK
14/08/2023 - 16/06/2024
Beskrivelse

Seniorholdet holder sabatår i denne sæson, men er tilbage i 2024/25.