Microdrenge 23/24

Antal tilmeldte: 22/50 Årgang: 2013-2016 Køn: Drenge Pris: 3.933,00 DKK
14/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal/(Rytme)) Mandag 16:30-18:30 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Onsdag 16:00-18:00 Instruktør: Alexander Møller Madsen Vickie Gravesen Jack Mechlenborg Malte Lyberg Gravesen Charleen Isabell Brygmann Sophia Risbjerg Hansen
Beskrivelse

Er du fuld af energi og synes det kunne være fedt at lære at lave salto, flikflak og skruer, så kig med her!
Vi gentager succesen fra sidste sæson og starter igen i år et stærkt drengehold, med fokus på at have det sjovt. Drengene i denne alder er fulde af energi og potentiale, som vi er mere end klar til at forme til talent i vores fantastiske springcenter, midt i Roskilde!

Mange drenge i denne aldersgruppe har et stort potentiale, og vi vil gerne allerede nu opbygge en sund og stærk gruppe af talentfulde gymnaster, med fokus på at blive gjort klar, til konkurrencer i deres karriere. Efter at have skabt en masse dygtige mini, junior og seniordrenge starter vi helt fra bunden og bygger nogle nye årgange af stærke mikrodrenge der skal skabe klubben de næste mange år.

Spring
I vores lækre springcenter midt i Roskilde, står vi klar til at udfordre drengenes mod og motorik i nogle af Danmarks absolut bedste faciliteter! Uanset om du har prøvet spring før eller er ny i sporten, så lover vi masser af sjov, leg og udfordring og uanset, hvad dit startniveau er, så skal du nok udvikle dig en hel masse!
På springbanen skal vi arbejde med araber-flikflak til saltoer og kraftspring til saltoer. Hvis vi bliver rigtig dygtige sætter vi også skruer på saltoerne.
På trampet er målet at kunne udføre strakte saltoer med skruer og opbygge den nødvendige grundteknik, der er afgørende for deres videre udvikling. Alt det teknik der leges ind i drengene i disse helt unge år kommer til at præge resten af deres gymnastik liv – så det er vigtigt det læres på den rigtige måde.
Fælles for redskaberne er, at vi arbejder drengene op helt fra bunden og starter med at skabe en god solid grundteknik, som senere gør, at de kan udvikle sig hurtigere. Vi vægter teknik og styrke højt, da vi ved at det skaber en mere stabil udvikling, og så prioriterer vi teknisk udvikling højere end konkurrenceresultater, da vi har store planer for drengenes fremtidige gymnastikkarrierer.
På springsiden vil drengene møde mange udfordringer. Nogle af drengene har prøvet det før, og andre skal lære, hvad det vil sige at træne hårdt og målrettet. De vil opleve stor fremgang med deres spring. På banen vil vi arbejde med alt fra vejrmøller til araber-flik-salto med skrue(r), og på trampetten er målet strakte skruespring efterhånden som teknikken indøves i løbet af sæsonen. Den enkeltes niveau er ikke altafgørende når de starter på holdet, da de er så unge. Lysten til at træne vægter tungest.

Opstart
Man er mere end velkommen til at komme forbi hallen til et par ”prøvetræninger”, for at se hvad sej drengegymnastik er for en fisk. Husk et par shorts og en drikkedunk!
Glem ikke at det ikke betyder noget, at man måske ikke har lavet det før – det er lysten og viljen der tæller – så skal vi nok gøre dig super dygtig!

¨Konkurrencer¨ og opvisninger
Holdet er et begyndende konkurrencehold med mest fokus på udvikling, men også på prøvekonkurencer så drengene får en fornemmelse for sporten. Vi vil også deltage i diverse opvisninger, men dette bliver oplyst, når vi nærmer os nogle.

Generelt
Træningerne vil ikke kun give drengene en større kunnen indenfor spring og rytmisk gymnastik. TeamGym giver drengene en høj grad af forståelse for, hvordan hårdt arbejde og rigtig teknik betyder hurtigere og mere stabil udvikling, samt bedre resultater til konkurrence. De vil lære at være disciplinerede omkring træningen og lære, hvordan man er et hold, der samarbejder om opgaverne.
Udover det skal drengene selvfølgelig have det rigtig godt på holdet og glæde sig til at komme til træning, for gymnastik er det fedeste for seje drenge i den alder.
I Roskilde TeamGym har vi fokus på at give drengene de bedste forudsætninger for at udvikle sig hele vejen fra de første træninger til de er mikrodrenge, minidrenge, juniordrenge og engang nogle af landets dygtigste seniorgymnaster.
Det betyder at en stor del af træningen vil tage udgangspunkt i grundteknik og indøvelse af de mest teknisk korrekte bevægelsesmønstre. Derudover stræber vi også efter at give drengene de fysiske forudsætninger for at blive i gymnastikken i mange år. Det forsøger vi at opnå gennem forebyggende stabilitetstræning og tung styrketræning, så de kan klare de høje belastninger og kræfter som vi arbejder med i gymnastik.

TIl forældre
Som forældre er i mere end velkommen til at tage fat i os eller skrive en besked, hvis I brænder inde med nogle spørgsmål.
Vi vil i starten af sæsonen indkalde til et forældremøde, hvor vi vil komme ind på lidt af det hele. 
Til konkurrencer eller opvisninger deltager man selvfølgelig, også hvis man er reserve. Ud over alle træningerne, vil der være sociale arrangementer som camps, fællestræninger med de andre gymnaster fra Roskilde TeamGym, ture mm.
Forældrene forventes at hjælpe til ved mindst et større Roskilde TeamGym arrangement i løbet af sæsonen.
Der vil være ekstra udgifter til en opvisnings/konkurrence-dragt, samt transport til konkurrencer, opvisninger mv.
Kontingentet er inklusiv en lang sæson der går fra uge 33 i august til og med juni sommeren 2024 – SAMT incl. konkurrence og opvisningens gebyrer.

Tilmeld dig og betal når tilmeldingen er åben, så har du sikret dig en plads på holdet 

Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 15 september.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 15. september, kontingentet stiger med 10%, hvis ikke man er indmeldt inden da.

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.


Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Pris: 3.933,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Alexander Møller Madsen

Hjælpetræner, microdrenge

Vickie Gravesen

vickiekgravesen@gmail.com

Cheftræner Juniordrenge, rytme
Cheftræner Juniorpiger, rytme
Cheftræner Microdrenge, rytme
Holdleder Microdrenge

Jack Mechlenborg

gymna@live.dk

Cheftræner, spring, micropiger
Cheftræner, spring, microdrenge

bestyrelsessuppleant

Malte Lyberg Gravesen

Assistent træner, spring, microdrenge

Charleen Isabell Brygmann

Assistent træner, nano
Assistent træner, microdrenge
Assistent træner, micropiger

Sophia Risbjerg Hansen

Hjælpetræner, microdrenge