Minidrenge 23/24

Antal tilmeldte: 17/50 Årgang: 2011-2012 Køn: Drenge Pris: 4.813,00 DKK
16/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Onsdag 17:00-19:30 Idrættens Hus Roskilde (Springhal/(Rytme)) Søndag 16:30-19:30 Instruktør: Emil Woldger Peter Degling Sofie Christiansen Christian Larsen
Beskrivelse

Roskilde minidrenge er klar til en ny herlig sæson med træninger på Kildegårdens springcenter. Samlingen af en gruppe af unge, friske og glade drenge skaber de perfekte forudsætninger for gymnastisk udvikling og et stærkt fællesskab.
Er du fuld af energi og synes det kunne være fedt at lære at lave salto(er), flikflak og skruer, så er vi holdet for dig! Vi gentager succesen fra sidste sæson og starter igen i år et stærkt drengehold, som skal konkurrere mod andre hold, til forårets konkurrencer. Drengene i denne alder er fulde af motivation og potentiale, som vi er mere end klar til at forme til talent i vores fantastiske springcenter, midt i Roskilde!

Der vil i denne sæson blive implementeret rytme om søndagen, for at give nogle afvekslende træninger. Dette gør træningen lidt længere, hvilket giver rig mulighed for at nørde detaljer, både i forhold til spring og rytme. 

Rytme
Rytmeserien vil igen blive lavet af vores skarpe trænere. Vi vil omhyggeligt få indlært rytmeserien hos gymnasterne, således at de kan blive knivskarpe i rytmeserien, når vi nærmer os sæsonens konkurrencer. Vi kommer til at bruge mange timer på nye bevægelsesmønstre og seje momenter som drengene skal have indøvet, så de står knivskarpt.

Spring
Vi er klar til at udfordre drengenes mod og motorik i nogle af Danmarks absolut bedste faciliteter! Uanset om du har prøvet spring før eller er ny i sporten, så lover vi masser af sjov, leg og udfordring.
På springbanen arbejder vi blandt andet med strakte saltoer med skruer, dobbeltroterende spring og indspringssalto.
På trampet er målet at kunne udføre strakte saltoer med skruer og så begynde vi hurtigt at arbejdet med dobbelte saltoer med skruer. Men selvfølgelig starter vi lige der hvor dit niveau er, så alle synes det er sjovt at være med.

Man er mere end velkommen til at komme forbi hallen til et par ”prøvetræninger”, for at se hvad sej drengegymnastik er for en fisk. Husk et par shorts og en drikkedunk!
Glem ikke at det ikke betyder noget, at man måske ikke har lavet det før – det er lysten og viljen der tæller – så skal vi nok gøre dig super dygtig!

Konkurrencer og opvisninger
Holdet er et konkurrencehold med fokus på både udvikling og på resultater til konkurrencerne. Uanset antallet af gymnaster tillader det, vil vi opstille hold efter at så mange som muligt kommer i konkurrence – svarende til deres niveau.
TeamGym er en konkurrencesport og vi vil forsøge at balancere drengenes tekniske udvikling med de bedst mulige konlkurrenceresultater. Afhængigt af antallet af drenge, håber vi at kunne stille to hold til konkurrencerne, så alle kan konkurrere med og mod andre drenge på samme niveau. Alle deltager desuden i sæsonens opvisninger, hvor vi viser hvad vi har lært.

Som forældre er i mere end velkommen til at tage fat i os eller skrive en besked, hvis I brænder inde med nogle spørgsmål.

Der vil være ekstra udgifter til en opvisnings/konkurrence-dragt, konkurrence licens til GymDanmark samt transport til konkurrencer, opvisninger mv.
Kontingentet er inklusiv en lang sæson der går fra august (Uge 33) til og med juni sommeren 2024 – SAMT incl. konkurrence og opvisningens gebyrer.
Bemærk – ændrede trænings tider kan og vil forekomme ved specialtræninger.

Vi glæder os til at møde jer alle samme, gamle som nye, og starte endnu en lækker sæson op igen!

Tilmeld dig og betal når tilmeldingen er åben, så har du sikret dig en plads på holdet 

Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 15 september.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 15. september, kontingentet stiger med 10%, hvis ikke man er indmeldt inden da.

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.

Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Pris: 4.813,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Emil Woldger

Træner spring, minidrenge

Peter Degling

Træner spring, minidrenge

Sofie Christiansen

Træner spring, minidrenge
Cheftræner rytme, minidrenge
Medlem af RTGs sports- og strategi udvalg

Christian Larsen

Cheftræner, spring, minidrenge
Medlem af RTGs sports- og strategi udvalg