Juniorpiger 23/24

Antal tilmeldte: 18/50 Årgang: 2007-2010 Køn: Piger Pris: 6.573,00 DKK
14/08/2023 - 16/06/2024 Idrættens Hus Roskilde (Rytmesal) Mandag 18:30-21:00 Idrættens Hus Roskilde (Springhal) Onsdag 18:00-20:30Fredag 17:30-20:00 Instruktør: Annabel Laine Christian Bondeé Bastian Sander Skovrød Christoffer Vorsaa Vickie Gravesen Lucas Lyberg Gravesen
Beskrivelse

Holdet er for piger i junioralderen, som gerne vil give den gas med TeamGym, saltoer, flikflak og skruer i vores nye faciliteter, midt i Roskilde. Vi tager udgangspunkt i pigernes niveau og bygger alles færdigheder op fra en god grundbase, mens vi træner nye tricks i de mange trampoliner og springgrave der står klar i vores nye springcenter.

Holdet stiller flere hold i konkurrence, så alle får mulighed for at træne og konkurrere med og mod gymnaster på samme niveau som dem selv.

Rytme
På rytmesiden vil der være fokus på bevægelse og momenttræning. Vi vil gennem gymnastisk grundtræning opbygge fysik, kropsbevidsthed og bevægelighed, for at besidde evnen til at mestre nye momenter og udfordrende koreografier, herunder sæsonens konkurrenceserie.

Spring
Vi står klar til at udfordre pigernes mod og motorik i nogle af Danmarks absolut bedste faciliteter. Uanset hvad dit niveau er når sæsonen starter op, så lover vi masser af sjov, leg, udfordring og udvikling.

På springbanen vil der blive arbejdet med alt fra araber-flikflak og kraftspring til strakte saltoer med skruer, dobbeltroterende spring samt indspringssaltoer.

På trampet er målet at kunne udføre strakte saltoer med skruer samt dobbelt saltoer med skruer.
Fælles for redskaberne er, at vi arbejder pigerne op helt fra bunden og starter med at skabe en god solid grundteknik, som senere gør, at de kan udvikle sig hurtigere. Vi vægter teknik og styrke højt, for at skabe en stabil udvikling. Den tekniske udvikling, forudsætninger og sikkerhed vil blive prioriteret højt, da vi har store planer for pigernes udvikling.

Generelt
Træningerne vil ikke kun give pigerne et højere niveau indenfor spring og rytmisk gymnastik. TeamGym giver pigerne en høj grad af forståelse for, hvordan hårdt arbejde giver en hurtigere og mere stabil udvikling, samt bedre resultater til konkurrence. De vil lære at være disciplinerede omkring træningen og lære, hvordan man er et hold, der samarbejder om opgaverne. Udover det skal pigerne selvfølgelig have det rigtig godt på holdet og glæde sig til at komme til træning.

Gymnastisk har vi fokus på at give pigerne de bedste forudsætninger for at udvikle sig hele vejen til de bliver dygtige seniorgymnaster. Det betyder at en stor del af træningen vil tage udgangspunkt i grundteknik og indøvelse af de mest teknisk korrekte bevægelsesmønstre. Derudover stræber vi også efter at give pigerne de fysiske forudsætninger for at blive i gymnastikken i mange år. Det forsøger vi at opnå gennem forebyggende stabilitetstræning og tung styrketræning, så de kan klare de høje belastninger og kræfter som vi arbejder med i gymnastik.

Som forældre er i mere end velkommen til at tage fat i os eller skrive en besked, hvis I brænder inde med nogle spørgsmål. Vi vil i starten af sæsonen indkalde til et forældremøde, hvor informationer om holdet, sæsonen og konkurrencer vil blive uddybet.

Derudover håber vi at I vil være med til at bakke op om pigerne og vores plan for deres udvikling, som blandt andet betyder, at pigerne skal lære at arbejde disciplineret både i hallen og derhjemme med ”gymnastiklektier”.

Kontingentet er inklusiv en lang sæson der går fra uge 33 i august til og med juni sommeren 2022 – SAMT incl. konkurrence og opvisningens gebyrer.

Vi glæder os til at se så mange friske piger som overhovedet muligt!

Tilmeld dig og betal nu, så har du sikret dig en plads på holdet 😊
Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på holdet, kan du få dine penge retur inden 1 oktober.

Tilmelding og betaling skal ske inden den 1. oktober.

I kontingentet indgår deltagerbetaling for deltagelse i de regionale og nationale konkurrence samt de lokale opvisninger.

Øvrige udgifter:
Der må desuden forventes ekstra udgifter i forbindelse med køb af konkurrence dragt (1.200-1.600 kroner), tilkøb af konkurrence licens (225 kroner) samt udgifter til transport, kost og logi i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer.

VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.

Pris: 6.573,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Annabel Laine

annabellaine@outlook.com

Træner rytme, Juniorpiger
Cheftræner rytme, Minipiger

Christian Bondeé

christianbondee@icloud.com

Cheftræner spring, Juniorpiger
Medlem af RTGs sports- og strategi udvalg

Bastian Sander Skovrød

Træner spring, Juniorpiger

Christoffer Vorsaa

Træner spring, Juniorpiger

Vickie Gravesen

vickiekgravesen@gmail.com

Cheftræner Juniordrenge, rytme
Cheftræner Juniorpiger, rytme
Cheftræner Microdrenge, rytme
Holdleder Microdrenge

Lucas Lyberg Gravesen

Træner, spring, juniorpiger